Brug 5 minutter på at slippe væk fra alverdens larm, stress og jag ...

Det tager kun fem minutter at komme fra fastlandet til den lille ø-idyl Egholm mellem Aalborg og Nørresundby (se priser m.m.).

Når først man har sat sine fødder på limfjordsøen, føles det, som om man er lysår væk fra verdens og hverdagens larm, stress og jag.

Her er frisk luft og højt til himlen. Her klares hjernen. Her slippes tankerne fri. Her kan man både arbejde koncentreret og uforstyrret - og slappe af.

Selve øen en fredfyldt perle, og Egholm Vestergaard ikke mindre.
Det gennemrestaurerede firelængede landsted danner en perfekt ramme om enhver form for konference, møde, kundesammenkomster, kurser, brainstormings, incentives og meget andet.

Og det bedste ved det hele: Man har gården og alle dens mange faciliteter fuldstændig uforstyrret for sig selv!

Der er alle de faciliteter man har behov for: 18 dobbeltværelser med eget bad og toilet, div. konference- og mødefaciliteter med alt teknisk udstyr og bredbåndsforbindelse. Desuden lukket gårdhave, swimmingpool, spa, sauna, billard og opholdsstue i klassisk Chesterfield-stil med stor åben pejs.

Restaurant Prinses Juliane står for vores aftenmenuer til kurserne

Har De ønsker om at medbringe egen kok, aftales det nærmere.

Vi arrangerer også kokkeskole.
 
Egholm Vestergaard råder desuden over en omfattende og interessant vinkælder med et stort udvalg af kvalitetsvine.

Det er helt anderledes. For Egholm Vestergaard ligner ikke noget andet konference- eller kursussted i hele Danmark. Det er bare unikt. Det er en helt anden verden at komme til.

-

 

- Egholm Vestergaard bidrager med de perfekte ramme til både små kundemøder, team-building, kurser og konferencer.

Website by Port80.biz