Vi holdt d. 4/8-12 vores bryllupsfest på Egholm Vestergaard og havde i den forbindelse en fuldstændig fantastisk dag. Omgivelserne var uden lige, maden var helt igennem lækker og veltilberedt og vinen perfekt. Vi fik op til brylluppet rigtig god hjælp og vejledning af Asta og Holger i forhold til maden, vinen, blomster, tilrettelæggelse af dagens forløb o.s.v. - Det betød utroligt meget, at kunne få denne rådgivning af erfarne folk udi bryllupsfester samtidig med, at de var meget lydhøre og opmærksomme i forhold til vores ønsker og idéer. Der var ikke noget der ikke kunne lade sig gøre og alt blev præcist som vi ønskede os, at det skulle være.

Ligeså var personalet fantastisk søde, professionelle og hjælpsomme! Vi havde f.eks. nogle gæster der i løbet af natten pludselig fandt ud af, at de gerne ville blive og sove istedet for at køre hjem. Her hjalp personalet med ekstra opredninger, hvilket vi fandt var virkelig god service, da gæsterne egentlig skulle have bestilt dette på forhånd... Der var i det hele taget bare fuldstændig styr på tingene og aftenen forløb glidende og med dejlig stemning.

Efterfølgende er både stedet, maden, vinen, personalet, Asta og Holger blevet rost til skyerne af vores gæster og selvfølgelig også af os selv.

Alt i alt blev vores store dag helt perfekt og vi følte os i trygge og kyndige hænder fra start til slut.

De venligste hilsener fra

Sofie og Jens Stavnager Heissel

 

 

 

Kære Asta

Når jeg nu endelig tog mig sammen til at blive fejret på min fødselsdag,

kunne jeg ikke ha' valgt et bedre sted end hos dig. Alle mine

bekymringer om, hvordan det nu skulle gå med at holde fest et sted jeg

ikke kendte, kunne jeg godt have sparet mig. Du er så imødekommende, sød

og rar at snakke med, og alle mine fjollede spørgsmål svarede du på med

stor tålmodighed og på næsten alle tider af døgnet!

Det var alle tiders ide med at vandre en tur med en guide og for noget

at vide om øen - det har alle gæster syntes vældig godt om. Jeres

fantastiske sted ligger jo helt suverænt, så tæt på storbyen og

alligevel helt for sig selv.

 

Michaels super dejlige mad er blevet rost til skyerne af alle gæster, og

når de efterfølgende ringede og sagde tak for sidst, blev maden igen

fremhævet som noget ganske særligt.  Pas lige godt på ham!!

 

Selv vejret havde du styr på - solskin og varme, så vi kunne sidde

udenfor så meget som muligt.

 

Vi kommer meget gerne igen.

Kærlig hilsen fra hele familien

Hanne Juhl

Website by Port80.biz